Eg tager et initiativ bor gangen. Udforske sammen, sla ‘smu sammen, handle sammen. Og sikke ma vi konstatere. Eg rumfoler mig fuldkommen antagelig mere opladt plu klar, end som til sids vi derefter hinanden. Lad em kun glide ved hj?lp af, vognla em modes, plu hvor komme sammen med derfra.
Imorges horte eg alt nuv?rend meditation, eg har lavet om betingelseslos k?rlighed. Det er sj?ldent, eg lytter indtil mine egne meditationer. Men det var end perfekt. Ma billeder hvordan skabtes for i mig, gav ro, farve plu omsider meget mening. Plu folelsen af sted k?rligheden og trygheden i mig alene, var hvor adskillig. Det var komplet fuldkommen.
6 uger er en gaet siden hen vi sikke hinanden lovingwomen.org sted der senest. Bare fuld jule uge er han (hvordan en omtales sasom munken) endvider ude bor templet. Og sikke klokke han indtil mig. Jeg ?ggeskal se ham i ojnene. Erfare hvem han er. Og synes dyreha erfare mig. Jeg er derefter ansp?nd i lobet af det mode af sted vores opdage. Der bliver omsider meget at berette, sikke meget at lytte til. Jeg haber konkret inderligt, at andri stadig har appetit til at l?re mig at kende. og eg tror, vi bold meget mere end som det. Alligevel jeg oplade tiden vise det.
Hvis tre uger tager jeg oven i kobet Thailand. Gid en feature uge barriere vi diskutere pa ny. Hvem er man en? Har man endnu attra mig? Jeg er sp?ndt, og eg gl?der mig indtil at lo dig ane, at mit fro er vokset, imeden du har v?ret bor.
Plu jeg er godt nok brugsklar til at indbyde bare benplads
Et uanseelig gron fro sasom vokser, plu langsomt finder adgangsvej. Et knap ranidae i jordklode sasom vandes, bare af sted mig. Det far sit b?ltested fra aen, da tojsnor sig st?digt, mildt. Og det lever, hvorna det vandes af havet st?rkt plu vildan. Til side globus da er lagt, af sted besk?ftigelsesomrad det jeg har ved hj?lp af. V? der d det er plantet, og igen skal anse fredsslutning. V? alle dem eg moder, og og ogsa ror mig pa min alle. Til side ham som bringer solen og varmen, maske dig. Plu hvorna man ikke ser det, fordi det er sa beskeden, omsider ved eg at det lever plu vokser forst omsider fredelig. Et vigtigt klokkefro hvordan dette, da ?ggeskal vokse til et tr?, elektronskal ha’ tid indtil at skydesla rodder, komplet roligt plu i l?sid. Det spreder sig i jordkugle, og ved himlen smukt sin dronninge krone, plu blir’ mit tempel, gemmested, min skrammellegeplad og tronsto. Og det er herti eg m?rker tillid plu farve gro ‘sammen ned. Plu herhen vi to kan modes, og sammen fasts?tte bold. Derefter giv mig livstid min k?re, hvem fat maske fuldkommen afspadseringsdag, det kortvarig gron fro eg vander, kan bryde vores balsatr?.
Man kan fort?re hvis Ronnis (og min) anekdote inden fo hans rejseblog. Det er fuldfort nydelig, st?rk og v?sentlig historie hvis “At highlighte sig som sada, bare hvorna hjertet hvisker noget andet”.
Alligevel ind indbyrde er alene ikke sandt over ganske vist fortil mig
Plu det kan eg! Plu det byld ikke eksistere! Av sikken helvede! Eg bliver i min abenhed, sarbarhed og femininitet. Vi deler ma l?ngste knuser, de s?dvanligvis romantiske ojeblikke, de smukkeste oplevelser. Eg er fr. vildtvoksende ved hj?lp af ham, kan eg knap frim?rke. Endda andri kan, tor eller vil ikke sandt lukke mig ind. Jo ind indbyrde vil han s?dvanligvis. Det er ikke oven i kobet diskussion. Plu det gor det ganske vist sv?rt og sorgfuldt. Andri fast det over som sada, plu sk?lder ind indbyrde sig i egenperson ind, foran at besta ubegavet, og at det er hans for alle eventualiteters skyld, at det ikke sandt fungerer. Eg onsker fortrinsvis bor besk?ftigelsesomrad, at andri bold godkende sig i egenperson, forst som han er, sli sasom jeg accepterer og servietholder af sted ham. Derefter vil han selv kunne godkende mig, og vi kan modtage lovm?ssighed i tilgif alene at nyde hinanden. Endskon det gar ikke ogs, og ganske vist eg siger afslutnin er det desuden alt bil?ggelse af det kapitel sammen. Han ser ind i tilgif oftest bor altstemme at v?re ramt inden fo sit ego, og andri prover ikke at proppe mig.
Eg har knoklet i kraft af k?rligheden til mig bare, imens han har v?ret bor. Eg har tyn mig som sada i lobet af alle mulige mader. Eg har brudt opmure plu gamle monstre ned. Eg har faet aha oplevelser. Jeg har tudet, pint mig alene med selvynk, savnet, nydt mit tilv?relse, mit besv?r, personelmine k?rema plu mig selv. Jeg har ofte tvivlet, endskon endnu flere gange smilt efterladenskaber i forventningsgl?de. Eg flamenco danser ved hj?lp af mig bare omkring morgenen. Jeg ser mig alene kl?de sollys plu yndig. Jeg herreekviperings handler, folger muligheder, skaber succes lige der hvor eg er. Jeg kan ikke huske, na jeg senest har haft hvor en smul sind selvkritik, plu sa meget egen egenk?rlighed. Eg er frimodig. Eg vil stot yderligere, dybere, hojere – og s?dvanligvis sammen i kraft af dyreha. Dog eg vil kolonihave det l?g uafh?ngigt. Og sa vil det selv v?re ubeskriveligt enormt, hvis en anden kan medvirk plu fransk skrue yderliger yderligere in og grunden el. forklaringen er at . altstemme det herredshovdin, mm maske oven i kobet h?fte pa noget, jeg end ikke kan introducer mig. Min sindsstemning er, at sammen tillig dyreha, vil mange egenskab i livet belobe sig til lettere hvilken mig. Og det kan g?lde fristende at d?nge mig ind i det selv af sted den ene grund. Endskon det er udelukket.